
Konsulent Lisa Nielsen

Alle fortjener at leve et lykkeligt liv
Min største passion er at hjælpe mennesker med at udleve deres potentiale og leve et liv, som både er lykkeligt og meningsfuldt. Mennesket består af celler, og hver enkelt celle er energi. Når du strækker armen og holder den stille, vibrerer den ca. 100.000 km/sekundet. Vi er et kæmpe kraftværk og kunne nemt oplyse en helt by i flere dage med vores energi. I gennemsnit bruger et menneske ca 10% af hele sit potentiale. Vi lader os mentalt blokere af vores miljø, og så tilpasser vi os situationen.
Jeg elsker at se, hvordan mine klienter gennem forløb hos mig begynder at vækste, få en gnist i øjnene, udstråle lykke og virkelig åbne op for deres potentiale, frem for at være passive i deres eget liv.
Som konsulent arbejder jeg ud fra den dybere årsag til dine problemer. Efter mange år i det alternative system, både som klient og som behandler, har jeg endelig fundet frem til hovedet på sømmet. Det er vores eget sind, der skaber problemerne i vores liv.
Er du i tvivl om, om der er orden i dit sind? så kig omkring dig – er der styr på verden omkring dig, dit helbred, relationer, selvværd og økonomi?
Min vej til at blive konsulent
Min vej til at blive konsulent
Jeg blev født i Seoul, Sydkorea i 1974 og blev adopteret, da jeg var blot tre måneder gammel. Jeg voksede op i Frederikshavn, omgivet af kærlighed og tryghed i en kernefamilie, men jeg bar ubevidst på nogle indre ubalancer. Selvom jeg havde mange venner og klarede mig godt i skolen, var mit udseende en kilde til skrøbelighed. At se anderledes ud, føle mig udenfor, tynget af lavt selvværd og frygten for at blive forladt, blev store temaer gennem min barndom, ungdom og voksenliv. Følelserne lå på det ubevidste plan og idet underbevidstheden kontrollerer 95% af vores liv, så har mit liv på ingen måde været “en dans på roser”.
Efter flere års arbejde som sygeplejerske på krævende intensivafdelinger og skadestuen, begyndte jeg for alvor at reflektere over livets skrøbelighed og dybeste værdier. Det startede en lang personlig rejse, hvor jeg kæmpede med en række fysiske symptomer, bl.a. hårtab, hudproblemer og fordøjelsesbesvær, som endte ud i flere stresskollaps. Mentalt gik jeg sygemeldt fra 2018-2020 med stress, depression, angst og daglige selvmordstanker – på trods af at jeg var nybagt mor. Efter at have søgt hjælp i det etablerede sundhedssystem uden resultat, begyndte jeg at udforske det alternative behandlingssystem.
I 2021 tog jeg det store skridt og åbnede klinik, fordi jeg brændende ønskede at hjælpe andre gennem helbredsudfordringer og svære perioder. Efter mange års arbejde med mine tidligere ubevidste blokeringer, følelser og traumer, stod det lysende klart for mig, at min livsrejse har givet en helt unik indsigt, der førte mig til at blive konsulent for Proctor Gallagher Institute. Som konsulent og med hjælp fra min mentor har jeg fået et helt andet bevidsthedsniveau, og jeg kan nu med power og hele mit hjerte sige, at jeg med denne Masterclass virkelig kan give mennesker et helt nyt drømmeliv. Fuldstændig som jeg selv har fået, og jeg føler ofte, at jeg egentlig først virkelig er begyndt at leve efter at have fået styr på mit sind.


Bred værktøjskasse og høj etisk standard
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2006. Siden har jeg arbejdet på nogle af de mest krævende afdelinger, herunder intensivafdelinger og skadestuer, hvilket har givet mig en dyb forståelse for kroppens sårbarhed og styrke. Gennem årene har jeg lært, hvor vigtigt det er at se helheden i mennesket – både den fysiske, mentale og spirituelle side.
I februar 2023 bestod jeg eksamen som kinesiolog og blev samtidig RAB-godkendt (Registreret Alternativ Behandler). Det betyder, at jeg arbejder efter høje faglige standarder og et højt etisk kodeks som sikrer, at mine klienter er i trygge hænder.
I foråret 2024 blev jeg færdig som medie og clairvoyant hos Christian Viborg.
Jeg har hjulpet rigtig mange klienter med at finde ro i sindet og få balance i kroppen og livet. Det er uden tvivl min livsmission at fortsætte med at give mennesker et helt nyt liv. Med min kombination af sygeplejeerfaring, alternative behandlingsmetoder og som konsulent hos Proctor Gallagher Institute, har jeg en helt unik erfaring og viden til at hjælpe klienter med at få ryddet op i sindet, og komme til at udleve meget mere af det kæmpe potentiale, vi alle besidder.